Status

Ak ja sådan så jeg ud for godt en måned siden

Foto taget d 31 juli 2015 vægt 109,7 kg

Jeg har nu været igang med min livstilssændring i godt en måned. den første uge havde jeg især fokus på maden. Jeg droppede mine daglige 2 liter light cola og nu drikke jeg faktisk kun 2 små dåser om ugen ellers står den på mindst 2 liter vand om dagen. Jeg har dagligt indtaget omkring 1500 Kcal. skåret ned på kulhydraterne, men jeg er ikke fanatisk, spiser stadigvæk kartofler og ris indimellem.

I uge 2 valgt jeg at starte op på træning her hjemme. Jeg har indkøbt nye sko og små håndvægte. Jeg træner efter programmet i denne bog

programmet er vildt hårdt og jeg tror ikke rigtig jeg er den tiltænkt  målgruppe , altså en kvinde på 42 med gigt , som vejer over 100 kg og ikke har trænet de sidste 14 år. Men jeg gør det, så godt jeg kan og det er en vild fed følelse jeg har i kroppen ,når dagens træning er overstået. og nej jeg følger ikke hendes kostplan for jeg kan altså ikke spise bøf til morgenmad og jeg hader alle former for nødder.

Har alle disse anstrengelser så båret frugt indtil videre. Ja kan jeg heldigvis sige. Jeg har tabt 7 kg. Er blevet 4 cm mindre i livet og om brystet. Kan mærke at jeg har lidt mere energi.

Jeg ved der er langt vej endnu indtil jeg når mit mål omkring de 75 kg, men jeg er ved godt mod og lysten er der stadigvæk. Mit første delmål er at komme under 100 kg og det er snart indenfor række vide.

God weekend derude

Hvordan kunne det komme så vidt

Den sidste tid har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg har tillad min vægt at nå dertil, hvor den er i dag. Min historie ligner sikkert mange andres og jeg har ingen ubehaglige oplevelser eller dårlige barndomsminder at hænge den op på.

Min barndom var ganske stille og rolig, fyldt med kærlig fra mine forældre. Jeg er ud af en familie på fem, hvoraf jeg har en tvillingsøster og en storebror.  Min forældre gennemgik en meget rolig skillesmisse uden de store dramaer, da jeg var 10 år gammel. De er så mange år efter blevet gift med hinanden igen. Jeg var en hestpige og tilbragte stor dele af min barndom/ ungdom i en stald.

I mine teenager år mødte jeg en sød ung mand, som den dag i dag står trofast ved min side. Vi blev gift, da jeg var 21 og sidenhen kom vores datter til. Det var nok her i min graviditet min overvægt begyndte. Jeg kan huske jeg havde stor trang til toastbrød med  hønsesalat og chips. Tænkte ikke videre over hvad jeg spiste, for maven ville jo vokse lige meget hvad ! Knap så sjovt var det at tage 30 kg på, se vægten står på 105 kg for derefter at konstatere at der kun var røget 7 kg af ved fødslen. Et halvt år efter fødslen blev jeg for første gang opereret i min fod. Den havde i perioder drillet, især under min uddannelse til butiksassistent, men ingen kunne rigtig finde ud af, hvad der var galt. Man fandt dog ud af jeg havde to knogler der var vokset sammen, sandsynligvis en medfødt fejl. Knogler blev mejslet fra hinanden og i mange år hjalp det. Jeg kunne lige pludselig igen holde ud af at gå lange ture og stå op i flere timer.

Da min datter var 3 år, var jeg nok for første gang rigtig ked af min vægt. På det tidspunkt var jeg så heldig, at vi havde råd til jeg kunne læse til pædagog på s.u. Det betød pludselig at jeg havde masser af fritid til overs og jeg fik overskud til at begynde at tænke på min vægt og begynde at træne. Jeg blev faktisk helt bidt af at træne, især hold som body step, pump og body Attack. Resultaterne udeblev da heller ikke og på min 30 års fødselsdag vejede jeg 73 kg.

Men hverdagen indhentede mig efter endt uddannelse.  Jeg fik hurtigt job som pædagog, men det betød også mindre fritid og med et barn, mand hus og have, ja så blev overskudet til motion og sund kost langsomt mindre. Med årene steg vægten og fysikken begyndte også at volde problemer. Jeg fik jævnligt smerter i min lænd, indimellem låste mig ryg sig, så jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg oplevede indimellem at mit ben ligesom ikke ville med, når jeg gik. Mit knæ kunne pludselig hæve voldsomt op uden indlysende grund. Foden begyndte også at drille igen. Smerterne opstod ud af den blå luft og andre gange efter mange timer på job. Først slog jeg det bare hen, bildte mig selv ind at det var på grund af min vægt.  Troede ikke at knogler der var mejslet over kunne vokse sammen igen. Gennem denne periode gik jeg trods smerte på arbejde hver dag, hvilket betød, at jeg intet overskud havde når jeg kom hjem og ingen ting orkede udover at side ned. I efteråret 2014 var jeg så ked af min hverdag med smerter, at jeg endelig tog mig samme og gik til lægen. Hun var meget forstående og lyttende og sendt mig videre til  reumatolog.  Jeg husker tydeligt den dag, jeg skulle have svar på prøverne. Jeg var glad for, jeg endelig kunne få et svar på hvad der var galt og regnede bestemt med, det var noget der kunne fikses med medicin eller behandling. Glæder varede dog kort. Diagnosen var slidgigt i hænder , ryg og begge fødder, især højre fod og muligvis ankel.” Du er blevet gråhåret indvendigt før tid”, som reumatologen så kontant sagde. Min første tank var, “hvad fanden mener du!”  Jeg spurgte om der var noget man kunne gøre, og fik det nedslående svar at det var der ikke udover at tænke på min vægt og bevæge mig. ” Det er nok lidt svært i dit tilfælde, når det sidder i begge fødder” var hendes sidste kommentar. Aldrig har jeg følt mig så nedslået og trist ,som da jeg gik ud af den dør. Heldigvis stod min mand og datter og ventede på mig.

Efter et par dage hvor jeg lige skulle sluge kamelen, kontaktede jeg min egen læge for at få en snak om min situation. Hun var heldigvis igen meget forstående og lyttende. Synes det var en mærkelig behandling jeg havde fået. Jeg blev henvist til ortopædisk afdeling på sygehuset.  Mine fødder, ankel og knæ er siden blevet undersøgt. Jeg har begyndende slidgigt i venstre knæ og højre ankel er slemt angrebet af gigt.

I maj 2015 gennemgik jeg endnu en operation i foden. Det viste sig at der var vokset en slags knoglevæv/ gafler ud ved det gamle arvæv, som sad og slog på hinanden og derfor gav mig alle de smerter i foden. Jeg var sygemeldt i 6 uger fra mit job og under sygemeldesen blev jeg ringede op af min chef, som fortalt at kommunen havde indstillet vores arbejdsplads til lukning. Den sommer var en meget følelsesmæssig turbulent tid. Mange tanker omkring min jobsituation, hvilket gjorde at alle tanker om sund livsstil blev skubbet i baggrunden.

Heldigvis var jeg så heldig at finde et 27 timers job som LKT pædagog på en skole. Det bedste jeg længe har gjort for mig selv.  Mit nye job er betydelig mindre belastende fysisk end mit job i en daginstitution. Det har betydet at jeg nu endelig langt om længe, har overskud til at tænke på mig selv igen.

Jeg bliver nødt til at gøre noget ved min vægt, hvis jeg skal holde gigten i skak.

Velkommen

Hej

Velkommen til min blog, som handler om min, min kamp om vægten, min dagligdag og mine tanker.

Nu tænker du måske ”nå endnu en blog om vægttab skrevet af en ung, motionsfanatisk og gudeskøn kvinde, som kæmper med de sædvanlige 5 ekstra kilo. Ja jeg har bestemt ikke noget imod disse blogger. De kan være både velskrevet, sjove, interessante og inspirerende, men sådan er jeg ikke.

Jeg er en ganske normal eller næsten normal dansk kvinde på plus 40 år, som længe har ladet stå til og nydt det fede i livet. Det vil sige spise hvad jeg har haft lyst til, bevæget mig meget lidt og siddet foran pc skærmen i timevis, ligesom så mange andre. Og ja det koster for nu er jeg ved at drukne i fedt. Min krop som burde være mit tempel er nu blevet til et bjerg af fedt eller det føles i hvert tilfælde sådan.

Det bliver jeg nød til at gøre noget ved, for jeg er led og ked at blive forpustet over den mindste bakketop, når hunden skal luftes. Irriteret over at jeg ligner et telt i alt tøj, når jeg er inviteret ud i byen.  Bliver ked af det når folk på gaden skæver til mig, når jeg indimellem spiser en is i sommervarmen, ligesom så mange andre mennesker gør.

Men hvor starter man sådan en livsstilændring, når man som jeg ikke er mange millionær og kun arbejder 27 timer om uge, derfor ikke har råd til de store personlige træner. Når man som mig ikke ligefrem er total sport fanatiker, kostekspert, vejer over 100 kg og samtidig lider af slidgigt i hænder, ryg og begge fødder.  Når man som jeg bare elsker det fede og gode liv på godt og ondt. Kan man så overhovedet lave sådan en livsstilændring??

Ja det er noget af det denne blog kommer til at handle om. Håber der er nogen derude der vil være med til at følge mit livs rejse.